Digteren Benny Andersen skrev engang:

”Når jeg synger min klagesang for dig,
er det, for at du skal høre min sorg!
Det er ikke en stil, du skal rette i.”

Det er helt centralt, når man taler om sorg. Sorg kommer vi alle ud for. Det er en naturlig og uundgåelig del af livet. Derfor skal den ikke ties eller trøstes væk. Den skal – populært sagt – tales og høres væk.

Sorg skal nemlig bearbejdes. Den skal fortælles – til nogen, der kan og vil lytte og rumme. Ubearbejdet sorg kan sætte sig indeni og blive til livslang smerte og i værste fald livslang krise. Hver gang man mister, må man sørge over tabet - f.eks. ved dødsfald, alvorlig sygdom, skilsmisse eller arbejdsløshed.

Sorgen har mange følelser og mange udtryk. Fortvivlelse, tristhed og opgivenhed er nogen af dem. Men sorg kan også fremkalde vrede - eller lettelse for den sags skyld. Under alle omstændigheder er det smertefuldt og ofte også modsætningsfyldt. Det kan være svært for de nærmeste at rumme – fordi det også er smertefuldt at være vidne til, eller fordi de selv er i sorg.

Blandt andet derfor kan professionel hjælp fra tid til anden være en god måde at komme videre på.