Hvis du ikke ved, hvordan du har det, så kig på dine børn. De ved det nemlig!

Ofte siger børnene ingenting. Og ofte lader de som ingenting. Det skyldes bare ikke, at de ikke ved, hvad der foregår. Det skyldes, at de voksne med deres optræden har givet børnene det indtryk, at det er bedst at tie stille og at 'lade som om'.

Det er det ikke! Hverken for voksne eller for børn.

Derfor skal børnene også med, når familien går i terapi. De er jo en del af familien. Og de tager ikke skade af at høre eller tale om de problemer, de voksne eller de selv har. Tvært imod bliver de lettede og trygge ved at opdage, at det er OK at få ’lukket op’.

Der kan naturligvis være situationer, hvor det er bedst, at børnene bliver hjemme. F.eks. hvis der skal tales om seksuelle problemer. Men børnene bør altid være med ved den første samtale – for det fjerner mystikken og den utryghed, der er forbundet med det uvisse og det hemmelighedsfulde.

Efter den første samtale aftaler vi, hvordan børnenes videre deltagelse skal være. For selv om børn er væsentligt bedre til at håndtere problemer og konflikter, end mange voksne tror, så er det afgørende at huske, at ansvaret både for deres deltagelse i et terapiforløb og for familiens trivsel i det hele taget altid og helt og fuldt er de voksnes.