|
"Nej, det må du ikke!"
Lige så nødvendig den sætning er i relationen mellem voksne og børn, lige så svær er den åbenbart. For tager et barn ikke skade af at blive afvist?
Nej, ikke hvis det sker på en kærlig måde. Og et kærligt nej er ikke en afvisning. Det er en beslutning, som den voksne må tage ansvaret for, og forklare baggrunden for, hvis barnet ber om det - og i øvrigt kun da. Uefterspurgt forklaring er ikke andet end et forsøg på at fralægge sig ansvaret for beslutningen.
Som voksen er man nødt til at sige nej til et (sit) barn engang imellem. Og et nej, der siges uden at krænke, er et kærligt nej. Det ukærlige nej, derimod, er aggressivt, bebrejdende eller moraliserende. Det er krænkende, og krænkede børn får lav selvfølelse.
Et nej fører selvsagt til konflikt engang imellem. Og det bryder mange mennesker sig ikke om. Imidlertid er konflikter ikke bare uundgåelige. De er nødvendige, og de er konstruktive, hvis børnene ikke får skylden og de voksne bevarer ansvaret.
|