I terapi er samtalen det vigtigste værktøj. Hele ideen er at have én at tale med om personlige problemer med det sigte at få en ny forståelse for derved at kunne udvikle sig og se nye muligheder.

Det kan være hårdt arbejde, som ind imellem fører til, at man i en kortere periode får det dårligere end man havde inden terapien begyndte – fordi man kommer til at kigge dybt i sig selv som en forudsætning for at komme videre.

De forskellige terapiformer tilfredsstiller forskellige behov.

Den individuelle terapi kan f.eks. handle om manglende livsglæde, stress eller lavt selvværd.

Parterapien tager ofte udgangspunkt i, at man har svært ved at kommunikere med hinanden, at man skændes for meget, eller at der har været utroskab.

Familieterapien er terapi for hele familien, fordi problemet er familiens. Det kan f.eks. være et barn, der pjækker fra skole, et barn, som ikke trives i børnehaven eller at der er for meget skænderi i familiens hverdag.