|
De fleste mennesker har prøvet at være i situationer, de slap dårligt fra - enten fordi man kom til at "tromle" andre, eller fordi man selv blev "rendt over ende". Assertion betyder adfærd præget af overbevisende selvværd. Det er en adfærd, hvor man klart og tydeligt - og uden at krænke hverken sig selv eller andre - får sagt hvad man mener, hvad man står for, og hvad man vil være med til. Assertionstræning handler derfor om selvopmærksomhed og det personlige sprog. Det er træning i at bruge et kommunikationsværktøj, som kan gøre det lettere at klare sig igennem fastlåste problemer, situationer og konflikter f.eks. i arbejdslivet.
|